Kallerupvej 42, 5230 Odense M

Arkitektonisk smuk og gedigen, rødstensvilla opført i 1954 med fuld kælder. Attraktivt beliggende midt i Odense M nær ved UNI, Teknikum, indkøb, byens indkøbscentrer, skole, offentlig transport, grønne områder og om få år også det nye SUPER sygehus.

Boligen indeholder i stueplan: Entré, stor vinkelopholdsstue med udgang til ugenert solterrasse. Fordelergang med nedgang til kælderen og med godt med skabe, køkken, værelse, soveværelse samt badeværelse. Der er massive parketgulve i alle opholdsrum.
Her er gode muligheder for at indrette et køkken/alrum eller alternativt et værelse mere - alt efter behov.

Kælder: Stor gildestue, "værelse", vaskerum med bruseniche samt stort hobbyrum. Kælderen har god lofthøjde, virker tør og har også nedgang udefra.

Muret garage samt lukket ugenert have.

Et perfert førstegangs køb, som rummer mange muligheder og har en dejlig beliggenhed.