Ligustervænget 8, Dalum, 5250 Odense SV

DØDSBO.

Særdeles velholdt ejendom med en rigtig fin planløsning. Attraktivt beliggende i lukket vænge i Dalum, nær ved grønne områder, boldbaner, stisystemer, indkøb og samtidig i fornuftig afstand til motorvejen.

Boligen indeholder: Fin forstue med skifergulv og garderobe arrangement, gæstetoilet, ældre men pæn velholdt køkken i forbindelse med en dejlig vinkelopholdsstue med fint lysindfald. Seperat værelses afdeling med fordelergang med skabe, 2 værelser med skabe samt soveværelse med skabe. Bryggers med udgang til en dejlig lukket gårdhave med overdækket terrasse. Fra bryggerset er der indgang til endnu et værelse/kontor, som vender ud mod gaden. I alle opholdsrum er der flotte parketflet gulve.

Mellem bryggers og overdækket terrasse, som har udendørs pejs, er der et rigtigt stort fint muret hobbyrum med parketgulv (kunne også bruges til gæsteværelse). Herfra er der indgang til den murede garage og udover den, er der endvidere et muret udhus til haveredskaberne.

En solrig nem og bekvem anlagt have, som er total ugenert og lidt som en gårdhave.

Bestemt en dejlig bolig - som kan blive helt fantastisk - her er gode muligheder for en skøn familie bolig.