Langelinie 152, 5230 Odense M

Super flot totalrenoveret villa med en meget fin kælder i bolig kvalitet. Attraktivt beliggende på den sidste del af Langelinie ved Erik Bøghs sti, nær ved skov og skovsøen med smukke stisystemer ind til byen.

Boligen i stueplan indeholder: Vindfang med skab og spots, entré, skønt stort køkken/alrum med hvide højglanselementer fra Sønderborg køkken. Fra køkkenet er der franske døre ind til en smuk opholdsstue med karnap. Lækkert brusebadeværelse med gulvvarme, håndklædetørre og igen elementer fra Sønderborg, 2 store dejlige børneværelser samt stort soveværelse med skabsvæg og udgang til haven. Samme gulve og gulvfliser går igennem i hele ejendommen, hvilket er medvirkende til at ejendommen fremtræder utrolig homogen.

Kælderen indeholder: Vaskerum, et ekstra "værelse", stort kontor med gulvvarme, brusebadeværelse med gulvvarme samt et disponibelt rum, der er krybekælder under den øvrige del af boligen. Samme fine valg af gulvfliser overalt. En utrolig dejlig, lys og tiltalende kælder! Super til teenageren, som gæsteafdeling eller som hjemmekontor.

Muret garage, som er pudset op og med nyt tag, granitklinker på gulvet samt en ny elektrisk port med fjernbetjening.

Stort nyere drivhus samt en skøn ugenert have med en dejlig, ugenert vestvendt terrasse udfra stuen.

Boligen har gennemgået en gennemgribende moderniserring fra A-Z af nuværede ejer i 2005, hvor bl.a. alt el og vvs er udskiftet, der er lagt nye massive egetræsgulve med isolering nedefra. Der er efterisoleret, nye vinduer og døre, nye lofter, køkken, bad og kælderen er toptunet. Det samme er gældende med alt det udendørs.

Alt i alt en FLOT indflytningsklar bolig -så ring og aftal tid for en besigtigelse af denne smukke ejendom.