Sorgenfri Allé 42, 5250 Odense SV

Skøn, rummelig murermestervilla med nyt tag, isolering, nye vinduer og meget meget mere...

En helt vidunderlig, skøn murermestervilla. Beliggende midt i Dalums attraktive boligområde, nær ved Tingløkkeskolen, gode indkøbsfaciliteter og ligeledes i behagelig afstand til både Hunderupskoven, Odense Eventyr Golf, Odense centrum og til motorvejen.

En ejendom med masser af lys, luft og charme. Hvor ejer har forestået en større modernisering med respekt for ejendommens sjæl. Bl.a. kan nævnes nyt tag og undertag, tagrender, nedløb, isolering. Hvide Velfac vinduer i hele ejendommen i alu/træ. Ejendommen er ligledes blevet omfuget. Det hele udført i 2010.

Ejendommen med sine 166 m2 fordelt på to plan og dertil kommer 86 m2 boligkælder byder på et smukt indgangsparti med flot trappeforløb til 1. sal og kælder. I stueplan er der entré, stort værelse, som kan lægges til stuen. En opholdsstue, hvor lyset vælter ind. Stuen har karnap og brændeovn. Gæstetoilet samt dejligt hvidt spisekøkken med stenplade og skuffesektioner. Fra stuen er der udgang til en vidunderlig solterrasse og en smuk anlagt have, spændende og ugenert og med masser af rhododendron og hortensiaer.

Første sal byder på repos, mellemgang, 2 meget store værelser - begge med masser af skabsplads samt et værelse mere ligeledes med skab. Separat toilet med vask samt badeværelse med kar og skabe.

I kælderen, som fremstår i boligkvalitet, finder I et "værelse" med hvide gulvfliser, mellemgang med skabe, "værelse" med bræddegulv, teknik/hobbyrum, køkken med vinrum, toilet med vask, vaskerum med sauna samt brusebadeværelse. Kælderen er genial til teenage børnene eller evt. til udlejning, idet her er alt også egen indgang.

Alt fremtræder lyst, lækkert og elegant med hvide filtede lofter, hvide døre og smukke afhøvlede bræddegulve. En ejendom, som fremtræder indflytningsklar og som ydermere har et FLOT energimærke C.

Muret garage samt drivhus.

Så glæd jer til en fremvisning af denne skønne ejendom - tøv ikke med at ringe.