Nonnetittevænget 33, 5270 Odense N

Enderækkevilla med 4 store gode værelser og to badeværelser.

Dejlig velholdt, stor og rummelig Jens P. Kock enderækkevilla beliggende lige ud til grønt område og cykelsti. I et godt og attraktivt børnevenligt boligområde nær ved skole, hal og indkøb og samtidig kun 5 km. fra centrum. Med den nye Odins bro og den nye ringvej er man nu i behagelig afstand til alt samtidig er det tæt ved det nye havnemiljø og havnebadet.

Ejendommen er tilbygget, haven er stor, dejlig og solrig og boligen bestemt til en børnefamilie. Her er entré, et badeværelse med kar og et stort badeværelse med bruseniche, godt stort soveværelse med skabe, samt 3 gode børneværelser, stort spisekøkken samt bryggers med udgang til solterrasse. Stor vinkelopholdsstue, som er opdelt i spiseafdeling og hygge afdeling med bl.a. pejs og ligeledes med udgang til solterrasse.

Derudover er der carport samt udhus og en skøn, ugenert have med mange hyggelige solkroge.

Ring for en fremvisning og se mulighederne.