Løvsangervænget 14, 5210 Odense NV

Spændende familie villa. Velegnet til 2 generationer. Beliggende på skrånende grund mod Ryds Å.

Stor, rummelig familie villa. Beliggende helt i bunden af lukket vænge. Højt beliggende på skrånende grund ned mod Ryds Å og grønne områder med smukke stisystemer. Nær ved Tarup Centret, den kommende Letbane samt Paarup Skole.

Boligen, som er højt beliggende på en skrånende grund, har en kælder, hvor 87 m2 er godkendt til beboelse. Med egen lejlighed - perfekt til teenage børnene. Eller man kan udleje den del af det, som man ikke selv ønsker at gøre brug af. Her er egen indgang og egen solterrasse.

Boligen i stueplan indeholder: Hall med travertin gulv, fra forstuen er der spindel trappe til kælder afdelingen. Gæstebadeværelse med bruseniche, stort køkken/alrum samt bryggers.
TV stue med udgang til en stor solterrasse samt en overdækket terrasse. Her kan man sidde og nyde udsigten helt ugenert. Stor opholdsstue ligeledes med smuk udsigt udover terrænet, værelse, walk-in closet, soveværelse med lille altan samt stort badeværelse med kar og lille altan. Gang med skabe. Der er fortrinsvis parketgulve og hvide gipslofter.

Kælder: Stor gildestue med klinkegulv, vaskerum, vinrum, 2 store værelser med varme, det ene med listeloft og parketgulve, brusebadeværelse mellem gang med skabe samt stort køkken med hårde hvidevarer. Herfra er der udgang til en dejlig ugenert solterrasse. De 87 m2 beboelse ligger i niveau og med direkte udgang til terrassen.

Stor lukket have på 1.494 m2, hvor terrasserne er anlagt med smukke chausse sten. En af de kønneste og dyreste belægningssten. Tre dobbelt carport og et godt værksted. Derud over er der et udhus.

Se denne meget spændende og unikke ejendom, som rummer en masse muligheder.